Jeppe Laursen læser markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg. I hans 21 årige lange liv har Jeppe allerede boet i bl.a. Qatar, Abu Dhabi og Mexico, så da muligheden for et praktikophold i USA opstod, tøvede Jeppe ikke et sekund med at gribe chancen.
Jeppe Laursen er van til at begå sig i forskellige internationale kulturer. Han har boet 10 år i Mellemøsten nærmere bestemt i Qatar og Abu Dhabi. Derudover har han været på længere ophold i både Mexico og Madrid i Spanien. Lige nu er Jeppe i gang med et 3 måneders praktikforløb i Colorado Springs i USA hos entreprenørvirksomheden Sanderson Quality Construction LLC. Muligheden for et praktikophold opstod, da en af Jeppes gode venner er ansat i virksomheden.
”Jeg har altid gået på internationale skoler, så jeg føler mig godt tilpas i internationale miljøer. Jeg nyder at opleve nye steder. Colorado ligger oppe i bjergene ved Rockies og man kan se Pikes Peak fra det meste af Colorado Springs. Det er vildt, at du blot skal køre 20 minutter, og så befinder du dig 300 meter oppe i bjergene”, fortæller Jeppe som både har været på ski i Keystone og camperet ved Lake George under sit ophold i USA.
TEORIEN KOMMER I SPIL
Jeppe har haft mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af sit praktikophold hos Sanderson Quality Construction LLC.
Det overordnede fokus har været på key account management og klient management, hvor Jeppe har haft til opgave at opbygge og vedligeholde relationer til virksomhedens kunder.
Derudover har Jeppe stået for opbygningen af en social medie platform, der skal fungere som en portfolio over virksomhedens entreprenøropgaver. Samtidig har Jeppe skulle klarlægge virksomhedens optimale markedsføringsmuligheder via en cost/benefit tilgang samt generel branding af Sanderson Quality Construction LLC.
Jeppe har især kunne trække på teorier fra faget International Marketing i sit praktikforløb. ”Det har betydet, at jeg på forhånd havde en forståelse for business og marketing i andre international kulturer end Danmark, hvilket jeg virkelig har kunne bruge i mine forskellige arbejdsopgaver”.
Man kan lære så meget af andre kulturer og når man har muligheden for at gøre det gennem ens studie og med SU, så skal man bare gribe chancen.
Jeppe LaursenMarkedsføringsøkonom på praktikophold i USA
DRØMMER OM ENDNU FLERE UDLANDSEVENTYR
Når Jeppe til sommer dimitterer fra uddannelsen markedsføringsøkonom er det ligeledes hans drøm at finde et job som projektleder i udlandet. ”Det er vigtigt for mig at rejse rundt og opleve verdenen. Få nye udfordringer og nye oplevelser. Jeg føler, at jeg har lært meget, af de udlandsophold jeg har haft, og derfor vil jeg gerne have mange flere”.
Jeppe vil derfor også opfordre alle studerende som overvejer et praktikophold i udlandet til at springe ud i det. ”Man kan lære så meget af andre kulturer og når man har muligheden for at gøre det gennem ens studie og med SU, så skal man bare gribe chancen”, siger Jeppe.
OM UDDANNELSEN
Synes du at uddannelsen markedsføringsøkonom lyder spændende efter at have læst Jeppes historie, så læs mere om uddannelsen her.