Om os Ledige stillinger
Underviser til Smart Academy (efter- og videreuddannelsesafdeling)

Underviser til Smart Academy (efter- og videreuddannelsesafdeling)

30.08.2019

Vil du være en del af fremtidens efter- og videreuddannelse? Har du lyst til at undervise voksne i et inspirerende miljø, hvor faglighed, professionalisme og engagement er vigtige elementer?

Smart Academy søger undervisere inden for følgende områder:

  • Ledelse/projektledelse
  • Kommunikation
  • Transport, logistik og transportjura
  • Salg og markedsføring

Vi søger kollegaer, som vil være med til at udvikle og vedligeholde et inspirerende studiemiljø, hvor læring og udvikling er i centrum. Vi er en teambaseret organisation, hvor uddelegering af opgaver og ansvar er helt central. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at indgå i teamsamarbejde og kan lide den daglige kontakt med både studerende og virksomheder. Jobbet som underviser er meget fleksibelt og både undervisning, forskning og udvikling bliver en del af dine arbejdsopgaver. Undervisningen vil være på akademi-, diplom- og masterniveau.

Vi forventer, at du:

  • Har solid praktisk erfaring inden for dit/dine fagområder
  • Har undervisningserfaring og er en god formidler
  • Kan fungere som konsulent i forbindelse med kundeopgaver
  • Bidrager til at udvikle fagområdet og opsøger nye muligheder
  • Har lyst til at indgå som videnmedarbejder i forsknings- og udviklingsprojekter.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant videregående uddannelse
  • Du kan undervise på både dansk og engelsk
  • Du har digitale kompetencer og kan arbejde selvstændigt og kreativt med digitale værktøjer
  • Du er engageret og nysgerrig af natur
  • Du er netværksorienteret

Hvem er vi:

Smart Academy er et samarbejde om efter- og videreuddannelser mellem Erhvervsakademi SydVest og IBA, Erhvervsakademi Kolding. Vi afholder uddannelser i både Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Aabenraa. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og har mulighed for rejseaktivitet også til andre steder i landet. Du skal også kunne undervise om aftenen i et vist omfang.

Ansættelsesvilkår:

Stillingerne er på fuld tid og tiltrædelse ønskes snarest. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation. Dit ansættelsessted bliver enten Esbjerg eller Kolding. På Smart Academy ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund. Ansættelse er betinget af, at der foreligger tilfredsstillende straffeattest ved indgåelse af ansættelseskontrakt.

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er 23. september 2019.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via dette link.

Samtaler forventes gennemført i uge 40 og 41.