Esbjerg har som den eneste større by i Danmark ikke haft befolkningsfremgang siden 1980’erne. Kommunen og byen har aldrig formået at slippe af med sit image som en ildelugtende og voldelig industriby, fortæller to forskere fra EASV, der nu har fået offentliggjort et forskningsprojekt i et af verdens førende tidsskrifter for byplanlægning, Cities. Med udgangspunkt i netop Esbjerg giver de et bud på, hvad der skal til for at vende et negativt by-brand til et positivt.
Det er ikke hver dag, et forskningsprojekt fra et dansk erhvervsakademi finder vej til spalterne i Cities, et af verdens mest anerkendte tidsskrifter for byplanlægning.
En blåstempling af EASV’s forskning
Men det er ikke desto mindre sket for det projekt, som Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt, der er henholdsvis forsknings- og udviklingsspecialist og lektor på EASV i Esbjerg, netop har afsluttet.
Rektor på EASV, Henrik Larsen kalder det “en blåstempling af, at et lille erhvervsakademi langt ude vestpå kan levere forskning på et meget, meget højt niveau”.
Danmarks Vilde Vesten
I projektet har Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt med udgangspunkt i EASV’s hjemby, Esbjerg, undersøgt, hvad der skal til for at vende en kommunes og en bys negative image til et positivt. En helt aktuel udfordring i Esbjerg, der stadig kæmper med et ry, som Danmarks Vilde Vesten, hvor både fiskelugt og lussinger hænger lavt over byen.
Der har været forsket en del i byer, der har skabt et positivt brand, men meget lidt i byer, der står over for den store udfordring at vende et indgroet negativt image til et positivt.
Christian Dragin-JensenForsknings- og udviklingsspecialist, EASV
Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt har fundet frem til fire afgørende faktorer for at vende en negativ udvikling og skabe et positivt by-brand:
Opbakning fra borgerne
“Man er nødt til at have de mennesker, der allerede bor i byen, som ambassadører for byens brand. Derfor skal de ikke alene kunne se sig selv i det, men også være med til at skabe det.”
Branding på by- og ikke kommuneniveau
“Byerne i en kommune er som regel så vidt forskellige, at de ikke kan rummes i det samme brand. For Esbjerg Kommunes vedkommende er der for eksempel vidt forskellige fortællinger om Esbjerg, Ribe og Bramming, så en kommunal branding er måske en Mission Impossible.”
Myopi, eller nærsynethed
“Det er langt mere kompliceret at brande en by end en virksomhed. Under de tre hovedmålgrupper, beboere, turister og virksomheder, er der et hav af undermålgrupper. Derfor bør man arbejde med en såkaldt branded house strategy med flere sub-brands og et overordnet brand, der kan favne dem alle. Derfor er det essentielt, at by-branding, byplanlægning, visioner og politiske processer spiller sammen omkring den overordnede retning for byens udvikling, der gerne skal række langt ud over en enkelt eller to valgperioder.”
De fire faktorer er især afgørende for byer, der som Esbjerg ikke alene kæmper med at skabe et positivt brand, men faktisk skal vende et negativt image til et positivt. Og som nævnt er Christian Dragin-Jensens og Mathias Lenholdts forskning ikke kun relevant i Esbjerg. De to har fået offentliggjort en artikel i et af verdens mest anerkendte tidsskrifter for byplanlægning, Cities
De to EASV-forskere er også blevet inviteret til at bidrage til den proces, der netop nu er i gang for at skabe et nyt Esbjerg-brand. Processen skal ses som en erkendelse af, at EnergiMetropol Esbjerg, som blev lanceret for 10 år siden, netop har vist sig ikke at favne borgerne, og derfor bliver de aldrig de nødvendige ambassadører for byen.
EnergiMetropol Esbjerg er rigtig godt til at få virksomheder i tale og fortælle, hvad Esbjerg kan på erhvervsområdet, men det er ikke noget, byens, eller kommunens, borgere kan se sig selv i.
Mathias LenholdtLektor, EASV
De håber på, at den nye brandingproces vil involvere borgerne, så de bliver aktive medspillere i at vende Esbjergs negative image i omverden.