Her kan du se den næste prøvedato for A2-certificeringer ved Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg.
Erhvervsakademi Sydvest (EASV) er godkendt af Trafikstyrelsen til at afholde prøver for eksterne i A2-certificeringen, der kræver et fysisk fremmøde.
Bemærk, at dit certifikat i A1 og A3 skal tages online via Trafikstyrelsens hjemmeside HER.
Ingen teori eller undervisning
Som godkendt prøveenhed har EASV pligt til at oplyse følgende sætning, selvom vi ikke tilbyder undervisning eller kurser for eksterne i droneflyvning:
“Bemærk, at det ikke er et krav at købe teorikurset forud for A2 teoriprøven.”
Trafikstyrelsen har godkendt os som A2-prøveafholder, og vi har forpligtet os til at tilbyde A2-teoriprøven uden krav om køb af tillægsydelser, såsom kurser eller demonstrationstimer.
Tilmelding
- Du tilmelder dig A2-prøven i droneflyvning ved Erhvervsakademi SydVest ved at sende en mail til drone@easv.dk senest én hverdag før prøven afholdes. Her skal du skrive dit fulde navn og dine kontaktoplysninger samt anføre, hvilken prøvedato, du er interesseret i.
- Du skal desuden (uanset om du efterfølgende består prøven eller ej) betale et prøvegebyr til Trafikstyrelsen HER.
- Efter betaling får du tilsendt en kvitteringsmail med sagsnummer som digital post (Digital Post/E-boks/Mit.dk). Dette sagsnummer skal du have for at kunne tilgå din A2-eksamen hos os.
Prøvedato
A2-prøven udbydes mindst en gang om måneden (sommerferieperioden undtaget).
Næste droneprøve afholdes:
Tirsdag d. 17. december kl 9:00.
Adresse:
Erhvervsakademi SydVest
Droneskolen
Spangsbjerg Kirkevej 103
6700 Esbjerg