Om os Nyheder
Tillykke til dimittenderne i Sønderborg

Sommerdimission på Campus Sønderborg

01.07.2024

Fredag den 28. juni 2024 var der dimission på EASV's campus i smukke Sønderborg. Solen skinnede og humøret var i top. En perfekt afslutning for alle de nyuddannede talenter.

I fredags var der stor glæde og fejring på campus Sønderborg, da årets dimission fandt sted. Det var en mindeværdig dag fyldt med stolthed og glæde, hvor familie, venner og undervisere samledes for at hylde de nyuddannede studerende. Solen skinnede smukt på de pyntede omgivelser i atriumgården, mens kandidaterne modtog deres velfortjente eksamensbeviser.

Årets Fanebærer blev Oliver Moshage Laursen, der dimitterede fra uddannelsen Service- & Oplevelsesøkonom.

Det er erhvervsakademiet, der har indstillet ham, og begrundelsen lyder bl.a. at:

“Når han kommer ind i undervisningslokalet, lyser det op og han har stor opmærksom på sine medstuderende og hvordan de har det. Han ”fylder” på den gode måde, da han socialt er engageret i sine omgivelser og fagligt er han aktiv i timerne og dygtig. Han er altid god i gruppearbejde, hvor han bidrager og har fokus på et godt samarbejde. Han går meget op i sit studie, og kommer gerne med forslag til forbedringer af undervisningen, da han ønsker den bedste uddannelse for sig selv og klassen. Oliver tager også andre opgaver på sig ud over de studiemæssige. Han har ydet en stor indsats med at holde gang i fredagsbaren, hvor han nyder det sociale og gode samtaler. 

Prisen blev uddelt af HK og lød på 4.000 kr. og en Kay Bojesen fanebærer.

Erhvervsakademi SydVest ønsker alle dimittender fra Campus Sønderborg et stort tillykke med uddannelsen og al mulig held og lykke fremover!

Se alle uddannelser på Campus Sønderborg

KLIK HER