Om os Nyheder
Ledige pladser på vores uddannelser oplyses efter d. 26. juli 2024

Ledige pladser på vores uddannelser oplyses efter d. 26. juli 2024

05.07.2024

Efter den 26. juli vil Erhvervsakademi SydVest (EASV) frigive en liste med ledige pladser på vores uddannelser, hvis de opstår. Det betyder, at du stadig kan have en chance for at sikre dig en plads på din drømmeuddannelse, hvis du handler hurtigt.

EASV tilbyder et bredt udvalg af uddannelser indenfor IT & Medier, Byggeri & Teknologi; Finans & Service, Salg & Marketing samt Design i Esbjerg, Sønderborg, Tønder og online. Vi er landets # 1 målt på undervisningen blandt alle erhvervsakademier, hvilket sikrer, at du får den bedst mulige uddannelse og er godt rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Læs videre her, hvor vi giver dig gode råd vedrørende ledige pladser til sommeroptaget 2024:

Tip #1: Hold øje med EASV.dk efter d. 26. juli

For at holde dig opdateret og sikre, at du ikke går glip af denne mulighed, anbefaler vi, at du jævnligt tjekker vores hjemmeside. Listen over ledige pladser vil blive offentliggjort her, og det er afgørende, at du er klar til at handle, så snart den bliver tilgængelig.

Tip #2: Søg via nemStudie.dk hurtigst muligt

Når listen over ledige pladser er frigivet, skal du straks indsende din ansøgning via nemStudie.dk. Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet, så det er vigtigt, at du er hurtig for at øge dine chancer for at få en plads på den ønskede uddannelse.

Tip #3: Benyt dig af vores vejledere

Spørgsmål eller brug for hjælp med din ansøgning? Vores dygtige optagelsesteam og studievejledning vil være parate til at hjælpe og guide dig gennem processen. Ring til dem, når tiden er inde, hvis du har behov for det.

Se alle uddannelser her

Esbjerg, Sønderborg, Tønder og online