Om os Ledige stillinger
Datastærk akademisk medarbejder (AC’er) til kvalitetsteamet på EASV

Datastærk akademisk medarbejder (AC’er) til kvalitetsteamet på EASV

03.09.2024

Har du lyst til at være med til at sikre en fantastisk uddannelseskvalitet? Kan du have mange bolde i luften og samtidig have styr på detaljen? Så er du måske vores nye kollega i kvalitetsafdelingen på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg.

I kvalitetsafdelingen arbejder vi tæt sammen med både ledelse og undervisere, og vi er af den overbevisning, at den gode kvalitet skabes i fællesskabet. Som arbejdsplads har vi et stærkt ønske om et stærkt, tillidsfuldt miljø, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde.

I stillingen som akademisk medarbejder vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Selvstændig gennemførelse af analyseopgaver – både kvalitative og kvantitative
  • Formidling af analyseresultater og evt. medvirke til at implementere forbedringsforslag
  • Sparringspartner om udmøntning af bekendtgørelser og lovgivning, herunder kvalitetssikring af studieordninger og håndtering af klagesager
  • Kvalitetssikring af projektansøgninger og projekter

På Erhvervsakademi SydVest er det ikke alene din faglige baggrund, der definerer din rolle i organisationen – vi har også fokus på din måde at tilgå og løse en opgave på; hvordan du tilegner dig ny viden, samt hvordan du bidrager med denne viden til fællesskabet. Så er du den helt rigtige person, så går vi gerne i dialog om at udvikle arbejdsopgaverne, så du får det helt perfekte job!

Vores ønskeliste til dig:

  • Du har en akademisk baggrund – gerne med erfaring inden for kvalitetsudvikling og dataanalyse,
  • Du kan tale og skrive dansk – og engelsk vil være en bonus
  • Du har kendskab til Microsoft Power BI
  • Du er opsøgende, engageret og ansvarsfuld – og du elsker at være både blæksprutte og nørd
  • Du har lyst til at indgå i et lille, men serviceminded team med fokus på at sikre fantastisk uddannelseskvalitet

Du kan til gengæld forvente af os:

  • Arbejdstid på 37 timer med fleksible muligheder, herunder hjemmearbejdsdage
  • En rummelig og fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til at være kreativ og innovativ
  • Et job, hvor der er mulighed for både at arbejde selvstændigt og i teamet
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • Fantastiske kolleger, der lover at tage godt imod dig og sørge for, at du bliver godt onboardet – både fagligt og socialt

Tiltrædelse:

1. november – gerne før.

Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår, jf. aftale med Finansministeriet med udgangspunkt i Ny løn. Løn- og ansættelsesvilkår aftales ved ansættelsen. Stillingen er på 37 timer.

Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, der har de fornødne kvalifikationer, opfordres til at søge. Ansættelse er betinget af, at der foreligger tilfredsstillende straffeattest ved indgåelse af ansættelseskontrakt.

Ansøgning:

Din ansøgning og CV sendes til job-adm@easv.dk mærket “AC’er”. Uddannelsesbeviser og andre personlige dokumenter skal ikke medsendes.

Ønskes uddybende informationer vedr. stillingens indhold er du velkommen til at kontakte rektor Henrik Larsen eller kvalitetsleder Berit Tange.

Sidste ansøgningsfrist er d. 23. september 2024. Ansøgningerne bliver behandlet løbende.

 

— EASV som arbejdsplads