Om os Viden til erhvervslivet
Energiteknisk bæredygtighedsoptimering

Energiteknisk bæredygtighedsoptimering

Byggeri & Teknologi

I projektet energiteknisk bæredygtighedsoptimering tester studerende hvordan forskellige byggematerialer reagerer under forskellige omstændigheder.  Håbet er, at det fører til nye energitekniske og bæredygtige innovationer i byggeriet.

I projektet samarbejder studerende, undervisere og forskere med byggematerialeproducenter. Mange studerende har allerede valgt at skrive deres afsluttende projekt med udgangspunkt i projektet.

Den overordnede målsætning er at skabe ny viden som kan føre til nye energitekniske og bæredygtige innovationer og medvirke til at øge antallet af vækstvirksomheder, og dermed bidrage til at skabe nye arbejdspladser.

Projektet har fokus på energi- og økonomisk bæredygtighedsoptimering – dvs. en driftsøkonomisk betragtning som funktion af anlægsinvestering i bygningers isolering med inddragelse af livscyklus-baserede påvirkninger.

Vi forventer, at den nye viden både bidrager med at reducere bygningers energiforbrug og deraf følgende udledning af CO2 og andre miljøbelastende stoffer, samt øger antallet af vækstvirksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Jens-Eduard Schønfeldt
Underviser

Innovative og bæredygtige løsninger

Vores ønske er at projektet kan skabe nye samarbejdsrelationer og vækst hos de medvirkende virksomheder ved at finde nye innovative bæredygtige løsninger til produktion, anvendelse, vedligeholdelse og bortskaffelse af bygningsmaterialer. Det vil vi, da isolering er et vigtigt led i bestræbelserne på at reducere bygningers energiforbrug og udledningen af CO2 til atmosfæren.

Vi vil tænke ud af boksen og samarbejde på tværs af faggrænser, når fremtidens løsninger skal findes.

Slutteligt optimerer vi anlægsomkostningerne på baggrund af driftsøkonomien – med et forecast på prisudviklingen inden for de forskellige energikilder. Hvorefter vi udarbejder en bæredygtighedsbetragtning for de anvendte materialer.

Delprojekter

Projektet har indtil videre udviklet sig til at indeholde 18 delprojekter – eksempelvis:

Guarded-hot-box

Dampdiffusion

Dagslysfaktor

Relaxation

Lydreduktionsmåling

Thermal Walls

— Etablering af guarded hotbox - 1. etape

— Etablering af guarded hotbox - 2. etape

— Thermal Walls

Læs mere

Find hele projektbeskrivelsen på EAviden.dk