Har du en iværksætter i maven – og kunne du tænke dig at udvikle din egen virksomhed imens du studerer din drømmeuddannelse på Erhvervsakademi Sydvest? Så er kontorfællesskabet Student StartUp i Esbjerg og Sønderborg lige noget for dig.
Kontorfællesskabet Student StartUp Esbjerg bruges af både studerende fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, UC Syddanmark og Erhvervsakademi Sydvest, og der udvikles ideer indenfor mange forskellige områder, herunder nye apps, butikker, restaurationer, nye IT systemer, byggeteknisk udvikling, service og meget meget mere.
I efteråret 2017 havde vi fem hårdtarbejdende iværksættertalenter i IDEA HOUSE på Erhvervsakademi Sydvest Esbjerg – læs mere om deres ophold her.
Student StartUp Esbjerg
Faciliteter
Student StartUp Esbjerg er et hyggeligt kontormiljø for iværksættere, hvor der findes fælles køkken, ide rum, iværksætter bibliotek, mødelokale, toilet og 15 kontorpladser. Som iværksætter har du adgang til kontormiljøet 24/7 hele året og kan arbejde med dine ideer sideløbende med dit studie. Der er tilknyttet faglig sparring og konsulenter til kontormiljøet, og du kan løbende få hjælp og blive udfordret på dine ideer.
Kontorfællesskabet ”Student StartUp Esbjerg” er beliggende i IDEA HOUSE annekset på Niels Bohrsvej 2, ved Erhvervsakademi Sydvest.
Ansøg om optag
Ønsker du optag i Student StartUp Esbjerg kontorfællesskabet skal du sende en mail til studentstartup@easv.dk
Du bliver godkendt som iværksætter til kontormiljøet for 6 måneder af gangen, og du skal løbende kunne vise fremdrift og resultater for at beholde din pladsen yderligere 6 måneder.
I din ansøgning skal du beskrive:
- Din ide/ideer: beskriv ideen, hvad nyt bringer ideen til markedet, hvem er kunderne osv.
- Din baggrund og motivation: har du erfaringer og/eller netværk som er relevant for ideen.
- Milepælsplan: en oversigt over hvordan du ønsker at bruge dine 6 første måneder
Iværksætterpraktik
På Erhvervsakademi Sydvest tilbydes iværksætterpraktik i den periode hvor dit praktikforløb normalt ligger på din uddannelse. Du kan komme i iværksætterpraktik i 10-12 uger, og derigennem arbejde med din egen virksomhedside. Du skal i praktikken følge et omfattende program, og deltage i diverse aktiviteter svarende til en 37 timers arbejdsuge.
Ansøg om iværksætterpraktik
Ansøgningen til iværksætterpraktik skal sendes i en mail til ideahouse@easv.dk
Din ansøgning skal bestå af en 5 siders indledende forretningsplan.
Kontorfællesskabet benyttes af studerende fra både SDU og EASV i Sønderborg. Der udvikles blandet andet web-shops, modebrands, forretningskoncepter, servicevirksomheder og meget andet.
Alsion StartUp Sønderborg
Faciliteter
Alsion StartUp Sønderborg er et hyggeligt kontormiljø for iværksættere, hvor der findes fælles køkken, mødelokale, fælleslokale med TV skærm og to kontorer med 10 kontorpladser. Som iværksætter har du adgang til kontormiljøet 24/7 hele året og kan arbejde med dine ideer gennem iværksætterpraktikken. Der er tilknyttet faglig sparring og konsulenter til kontormiljøet, og du kan løbende få hjælp og blive udfordret på dine ideer.
Kontorfællesskabet ”Alsion StartUp Sønderborg” er beliggende på adressen Alsion 4, 3. sal, ved Erhvervsakademi Sydvest.
Ansøg om optag
Ønsker du optag i Alsion StartUp Sønderborg kontorfællesskabet skal du sende en mail til iværksætterkoordinator Peter Schroll på ps@easv.dk
Du bliver godkendt som iværksætter til kontormiljøet for 6 måneder, mens du er i iværksætterpraktik og skriver hovedopgaven.
For at søge om at komme i iværksætterpraktik skal du udfylde nogle dokumenter og sende til ps@easv.dk
I din ansøgning skal du blandet andet beskrive:
- Din ide/ideer: beskriv ideen, hvad nyt bringer ideen til markedet, hvem er kunderne osv.
- Din baggrund og motivation: har du erfaringer og/eller netværk som er relevant for ideen.
- Milepælsplan: en oversigt over hvordan du ønsker at bruge dine 10 første uger.
Iværksætterpraktik
På Erhvervsakademi Sydvest tilbydes iværksætterpraktik i den periode hvor dit praktikforløb normalt ligger på din uddannelse. Du kan komme i iværksætterpraktik i 10-12 uger, og derigennem arbejde med din egen virksomhedside. Du skal i praktikken følge et omfattende program, og deltage i diverse aktiviteter svarende til en 37 timers arbejdsuge.
Du skal blandt deltage i et iværksætterkursus, som udbydes af Sønderborg Iværksætterservice. Egenbetaling er 500 kr. Læs mere her.
Ansøg om iværksætterpraktik
Ansøgningen til iværksætterpraktik skal sendes i en mail til ps@easv.dk
Din ansøgning skal bestå af en 5 siders indledende forretningsplan. Skabelon finder du her.