Om os Ledige stillinger
EASV søger en underviser i kommunikation, organisation og ledelse

EASV søger en underviser i kommunikation, organisation og ledelse

24.03.2025

Vi har travlt på Erhvervsakademi SydVest! Derfor søger vi en underviser i kommunikation, organisation og ledelse til Bygningskonstruktør, Driftsteknolog Offshore, Energiteknolog og Teknisk Manager Offshore – både fysisk og online.

Kan du lære fra dig, og kan du bruge dine kompetencer, dit engagement og din erfaring til at gøre vores studerende dygtige i de ikke-tekniske fagområder? Så er du måske den, vi søger!

Mogens Præst
Uddannelseschef

Vi tilbyder:

  • En rummelig og foranderlig organisation, der arbejder ud fra en anerkendende organisationskultur og byder på et uformelt og udviklende miljø, hvor medarbejdernes lyst og evne til at arbejde i teams og tage medansvar i den daglige drift vægtes højt.
  • Et spændende og udviklende job med mange menneskelige relationer.
  • En arbejdsplads i konstant bevægelse med plads til kreativitet og engagement.
  • Mulighed for faglig og pædagogisk efteruddannelse.
  • Et job med stor frihed under ansvar.

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til og lyst til at undervise studerende – både fysisk og online.
  • Kan vejlede de studerende.
  • Er en holdspiller og parat til at indgå i et tværfagligt team.
  • Ser det at kunne omstille sig som en positiv udfordring.
  • Har lyst til at undervise i et miljø, hvor de studerende forventer kreativitet, fleksibilitet og overblik.
  • Har en videregående uddannelse, fx cand.merc., cand.comm. eller lignende.

Tiltrædelse:

Efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår i henhold til aftale med Finansministeriet med udgangspunkt i Ny Løn. Løn- og ansættelsesvilkår aftales ved ansættelsen.

Alle interesserede med de fornødne kvalifikationer opfordres til at søge – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansættelse er betinget af, at der foreligger en tilfredsstillende straffeattest ved indgåelse af ansættelseskontrakten.

Ansøgning:
Din ansøgning og dit CV sendes til job-byg@easv.dk og mærkes “Ny underviser – kommunikation”. Uddannelsesbeviser og andre personlige dokumenter skal ikke medsendes.

Sidste ansøgningsfrist er den 1. maj 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Ønsker du yderligere information om stillingens faglige indhold, kan du kontakte uddannelseschef Mogens Præst på telefon 41 77 57 63 eller mail mp@easv.dk.

— Job på EASV