Vil du være en del af fremtidens efter- og videreuddannelse? Har du lyst til at undervise unge og voksne i et inspirerende miljø, hvor faglighed, professionalisme og engagement er vigtige elementer?
Smart Academy søger underviser med kompetencer indenfor optimering af virksomhedens transport, logistik og lagerstyring.
Vi søger en kollega, som vil være med til at udvikle og vedligeholde et inspirerende studiemiljø, hvor læring og udvikling er i centrum. Vi er en teambaseret organisation, hvor uddelegering af opgaver og ansvar er naturligt. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at indgå i teamsamarbejde og kan lide den daglige kontakt med både studerende og virksomheder. Jobbet som underviser er meget fleksibelt og både undervisning, forskning og udvikling bliver en del af dine arbejdsopgaver. Undervisningen vil være på akademi- og diplomniveau.
Vi forventer, at du:
•Har solid praktisk erhvervserfaring inden for transport- og logistikbranchen
•Har erfaring med undervisning eller er en god formidler
•Kan fungere som konsulent i forbindelse med kundeopgaver
•Bidrager til at udvikle fagområdet og opsøger nye muligheder
•Har lyst til at indgå som videnmedarbejder i forsknings- og udviklingsprojekter.
Dine kvalifikationer:
•Du har en relevant videregående uddannelse
•Du kan undervise på både dansk og engelsk
•Du har digitale kompetencer og kan arbejde selvstændigt med digitale værktøjer
•Du er engageret og nysgerrig af natur
•Du er netværksorienteret
Smart Academy er afdelingen for efteruddannelse på Erhvervsakademi SydVest. Vi afholder uddannelser i både Esbjerg og Sønderborg. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og har mulighed for rejseaktivitet også til andre steder i landet. Du skal også kunne undervise om aftenen i et vidst omfang.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuld tid og tiltrædelse ønskes snarest eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation. Dit ansættelsessted er Esbjerg.
På Smart Academy ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund. Ansøgning: Ansøgningsfrist 18. juni 2024. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Ansøgninger modtages kun pr. e-mail på job-cek@smartacademy.dk.Har du spørgsmål, til stillingens indhold er du velkommen til at kontakte Kris Fairbrother Svane på kfs@smartacademy.dk. Kris er chef på Smart Academy.