28.06.2022
Han havde faktisk ikke lyst til at studere, men da Malthe A. Kjer flyttede hjem til Esbjerg efter syv år i Aalborg, tog han alligevel chancen og søgte ind på serviceøkonom-uddannelsen på EASV. Det viste sig at være en god idé, for uddannelsen var ikke alene en god oplevelse. Den gav ham også en ny retning i servicebranchen, som han ellers kendte godt i forvejen.
27.06.2022
Da Jolly Rose Nielsen flyttede fra Filippinerne til Danmark med sin mand for fem år siden, vidste hun, at hun fik behov for en ny uddannelse for at blive integreret og få et job. Hendes filippinske studier i filippinsk statskundskab og tiden med eget konsulentfirma ville ikke bringe hende langt i Danmark. Hun søgte en uddannelse i et internationalt studiemiljø og er netop dimitteret som markedsføringsøkonom fra EASV.
24.05.2022
Den genvalgte formand for Erhvervsakademi SydVests (EASV) bestyrelse, Johanne Gregersen, glæder sig til samarbejdet med fire nye medlemmer, der skal i arbejdstøjet med det samme, varsler hun. Mindre ungdomsårgange og et travlt arbejdsmarked betyder, at erhvervsakademiet med campus i Esbjerg, Sønderborg og nu også Tønder skal arbejde ekstra hårdt for at tiltrække studerende til sine mange fuldtids- og efteruddannelser.
20.05.2022
Der var travlt på havnen i Esbjerg i onsdags, da fire europæiske regeringsledere og formanden for EU-kommissionen gæstede den vestjyske energihovedstad. Men det er intet imod den travlhed, EASV forventer i kølvandet på besøget. Akademiet står klar til at uddanne de mange medarbejdere, der skal gøre ”Esbjerg-erklæringen” til virkelighed.
18.05.2022
For at sætte fokus på, hvordan praktikophold bliver vellykket og udbytterigt for både praktikant og virksomhed, kårer landets otte erhvervsakademier for syvende år Danmarks bedste praktikophold.
12.05.2022
En gruppe EASV-studerende har måske løst en større udfordring på alverdens laboratorier. Med robotarme, 3D-printere, kreativitet og knofedt har studerende på produktionsteknolog-uddannelsen i Sønderborg og Esbjerg skabt løsninger, der automatiserer registrering og af-propning af prøver, og dermed mindsker belastningen og øger sikkerheden for ansatte på laboratorierne.
27.04.2022
Det var med sommerfugle i maven, at Klaus Aastedt mødte ind til sin praktik hos de garvede gutter i Semco Maritimes Oil & Gas Services. Men hans nervøsitet blev gjort til skamme, og han blev mødt med åbne arme – og døre. Masser af ansvar, opbakning og personlig udvikling gav ham en så god oplevelse, at han har indstillet Semco Maritime til Årets EASV Praktik 2022.
26.04.2022
Josephine Lauritzen har med egne ord følt sig ”mere end velkommen” hver dag i praktikken på det globale revisionsselskab EY’s danske hovedkontor på Frederiksberg. Hun dimitterer som finansøkonom fra EASV i Sønderborg til juni og tiltræder derefter en stilling som trainee hos sit tidligere praktiksted. Praktikken var endda så god en oplevelse, at Josephine Lauritzen har indstillet EY til Årets EASV Praktik 2022.
25.04.2022
Efter otte år i servicebranchen tog Amanda Urup Jensen ganske logisk en uddannelse som serviceøkonom på EASV i Esbjerg. Men da hun efterfølgende valgte top-up-uddannelsen International Sales & Marketing tog hendes karriere en drejning og med praktikken hos Semco Maritime blev det til en ny retning. Nu er hun fastansat som Global Procurement Performance Lead og har indstillet virksomheden til Årets EASV Praktik 2022.