02.07.2019
24 årig Mia Bechsgaard er netop dimitteret fra markedsføringsøkonom uddannelsen på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg. En uddannelse som afsluttes med et 3 måneders praktikforløb som for Mias vedkommende foregik hos shopping centeret BROEN Shopping i Esbjerg.
01.07.2019
28 årig Sanaz P. Berg fra Iran kom til Danmark i 2016. Siden da har hun afsluttet uddannelsen Marketing Management og nu top-up professionsbacheloren i International Sales & Marketing på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg. Under sin uddannelse var Sanaz i praktik hos modevirksomheden Bestseller i Brande, hvor hun nu drømmer om at få job.
28.06.2019
Da 23 årig Karina Østergaard Jensen fra Varde startede på markedsføringsøkonom uddannelsen på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg, havde hun aldrig troet, at digital marketing skulle være retningen hun skulle gå. Nu to år senere, hvor hun netop er dimitteret fra uddannelsen, er digital marketing blevet hendes store passion og hun er ikke i tvivl om, at det er dét hun skal arbejde med i fremtiden.
18.06.2019
En uddannelse som driftsteknolog offshore er en sikker vej til arbejde i energisektoren, der boomer både til lands og til vands. Den tekniske uddannelse tiltrækker også unge med en gymnasial baggrund, og nu får de bedre mulighed for at matche deres medstuderende med en håndværksmæssig baggrund. På Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg kan de studerende forberede sig med fire ugers SU-berettiget værkstedsskole.
13.06.2019
Som om han ikke havde travlt nok, valgte 50-årige Ole H. Graversen at tage en akademiuddannelse i byggekoordination ved siden af jobbet som byggeleder hos STB Byg. Nu er han som den første i Danmark dimitteret fra efteruddannelsen, som han har taget på deltid. Og der er hårdt brug for ham, og hans medstuderende, som følger efter.
11.06.2019
Studerende på serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg afholdte i maj måned eventen ”Havefesten” som en del af deres eksamensprojekt i event management. Et event der genererede et overskud som de studerende nu har valgt at donere til foreningen RECOVERY BULLS der hjælper udsatte i Esbjerg og omegn.
23.05.2019
Pernille Schultz og Danfoss skal repræsentere Erhvervsakademi SydVest, når alle landets erhvervsakademier kårer Danmarks bedste praktikophold på Børsen den 28. maj. Vi har spurgt Pernille Schultz’ chef under praktikopholdet, Head of Leadership Communication, Jesper Løv, hvorfor praktikanter er vigtige for virksomheder som Danfoss.
13.05.2019
Jeg synes selv jeg er midt i livet, men i min hverdag er jeg den halvgamle. Jeg er startet på skolebænken igen. Det kommer egentlige ikke som den store overraskelse for mig selv, idet jeg altid har elsket at lære nyt, men mine omgivelser reagerer anderledes end jeg troede.
25.04.2019
En usædvanlig studerende i en usædvanlig praktikvirksomhed. Sådan kan man med rette beskrive samarbejdet mellem Karina Birkmose Lauridsen og FORCE Technology, som hun har indstillet til Årets EASV praktik 2019. Efter 20 år i restaurationsbranchen bliver hun færdiguddannet produktionsteknolog til sommer og har fået job hos praktikstedet.