Om os Nyheder
EASV har fået et 50 kW solcelleanlæg på sit tag i Esbjerg

EASV har fået et 50 kW solcelleanlæg på sit tag i Esbjerg

31.03.2023

Erhvervsakademi SydVest (EASV) har investeret i solceller til sit hovedsæde i Esbjerg for at kunne levere sin egen strøm og bidrage til at tackle energikrisen.

Esbjerg er Danmarks EnergiMetropol, og nu bakker Erhvervsakademi SydVest aktivt op om byens mange forskellige bæredygtige aktiviteter.

Efter et års planlægning og udførelse er der opsat solceller på taget af EASV’s hovedsæde på Spangsbjerg Kirkevej 103 i Esbjerg – bortset fra på A- og B-fløjen, men ambitionen er at få dem opsat der også.

Solcellerne forventes at kunne producere op til 60.000 kilowatt (kWh) energi årligt, og teknisk serviceleder Jørn Carstensen, der er ansvarlig for bygningens drift og vedligeholdelse, er begejstret for initiativet:

– Vi har længe haft et ønske om at kunne levere vores egen strøm og give vores bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Investeringen i solceller var derfor et naturligt skridt for os, udtaler han.

Rektor Henrik Larsen er også optimistisk:

– Vi regner med, at udgifterne til solcelleanlægget vil være tilbagebetalt på tre til fire år, men det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at vi også er med til den grønne omstilling, og vi forventer at etablere yderligere et solcelleanlæg i 2023.

Med dette initiativ viser Erhvervsakademi SydVest sit engagement i at bevæge sig mod en mere bæredygtig og energieffektiv fremtid, og det kan forhåbentlig inspirere andre virksomheder og institutioner til at tage lignende skridt.

Vi regner med, at udgifterne til solcelleanlægget vil være tilbagebetalt på tre til fire år, men det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at vi også er med til den grønne omstilling, og vi forventer at etablere yderligere et solcelleanlæg i 2023.

Henrik Larsen
Rektor