Jeg synes selv jeg er midt i livet, men i min hverdag er jeg den halvgamle. Jeg er startet på skolebænken igen. Det kommer egentlige ikke som den store overraskelse for mig selv, idet jeg altid har elsket at lære nyt, men mine omgivelser reagerer anderledes end jeg troede.
"Hvor er du sej at uddanne dig med din alder” sagde en bekendt. Sej og i min alder? tænkte jeg. Det er nærmere en nødvendighed og hvad mener hun med min alder, ser jeg så gammel ud?
Annette KrogServiceøkonomstuderende i Sønderborg
Jeg har faktisk kun fået positive ord med på vejen, når jeg fortæller, at jeg er startet på en uddannelse. Nogle er meget overraskede og rigtig mange stiller mange spørgsmål om hvordan det er at være på skolebænken igen og om det ikke er svært?
Når jeg så fortæller at jeg læser til Serviceøkonom, så kan jeg ligefrem se spørgsmålstegnet i deres ansigt. Uddannelsen er meget ny i det område hvor jeg bor, så det klassiske spørgsmål kommer umiddelbart derefter.
Hvad kan du så lave, når du er færdig?
Og her er det jo så, at jeg kommer med alle mulige forskellige svar. Alt efter hvordan min dag har været og hvilket humør jeg er i. For lige her halvvejs igennem studiet, er det først nu, at jeg kan begynde at mærke, hvilke fag , der har min største interesse og gøre tanker om, hvordan de kan bruges i det omkringliggende erhvervsliv.
Hvilken stilling det ender med, når jeg er færdig uddannet serviceøkonom, ja det må I vente med at høre nærmere om til den tid.
Men tilbage til mit svar på om hvordan jeg trives på min uddannelse og med mine medstuderende.
Jeg elsker at lære nyt og nej jeg synes ikke det er svært, kun SoMe. Mine medstuderende er utrolig søde men også unge, men de får mig til at glemme hvor gammel jeg egentlig er. Jeg synes vi gavner hinanden på den gode måde.
Annette KrogServiceøkonomstuderende i Sønderborg
For når det er sagt, så tror jeg at de værdsætter mig lige så meget, som jeg værdsætter dem. Selvfølgelig er der dage, hvor de tænker deres om mig, men jeg har jo også dage, hvor jeg tænker mit. Men hov, sådan var det jo også inden, da jeg næsten kun havde såkaldte ”voksne” i min arbejdskreds.
Og er de halvgamle så blevet unge igen? Nej det tror jeg egentlig ikke, men når man kommer halvvejs i livet, så bliver man mere bevidst om hvad, den sidste halvdel skal fyldes ud med.
For mig er det en ny uddannelse. At starte forfra og se nye muligheder, men også samtidig være bevidst om, at der skal være tid til at have det sjovt, føle sig sund og have energi til at udforske livet med manden min og følge vores børn, som alle er godt på vej til at blive voksen.
Skrevet af Annette Krog, netop rundet de 51 år.