Om os Nyheder
Nu samles Danmarks førende eksperter i elsikkerhed til vigtigt sikkerhedsmøde i Esbjerg

Nu samles Danmarks førende eksperter i elsikkerhed til vigtigt sikkerhedsmøde i Esbjerg

29.08.2022

Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg er i dag vært for et sikkerhedsmøde i nationalkomitéen S-564 – et udvalg med 50 medlemmer, der bl.a. har til opgave at fastlægge de grundlæggende sikkerhedskrav til beskyttelse mod elektrisk stød.

I Danmark registreres årligt to til fire dødsfald efter lavspændingsulykker og et til tre dødsfald efter

højspændingsulykker, ifølge Dansk Cardiologisk Selskab. Antallet af andre elulykker er langt højere, og de

rammer ikke kun elektrikere. Eksempelvis kan noget så hverdagsagtigt som en kaffemaskine give stød,

hvis den er defekt eller den faste installation ikke er udført korrekt.

Det stiller naturligvis krav til vores elinstallationer og vores viden om sikkerhedshåndtering, der altid skal matche tidens avancerede energiprodukter og -løsninger. Skader kan nemlig ske selv ved lav spænding eller strømstyrke.

– Når kroppen udsættes for stød, kan der opstå skader med det samme eller efter kort tid, men de kan også opstå senere, og de kan være varige.Sikkerhed har derfor stor betydning for virksomheder og private, for desværre har vi fortsat for mange elulykker i Danmark, siger Per Jørgensen, adjunkt ved EASV Esbjerg og deltager ved dagens møde.

Der er 50 medlemmer i nationalkomitéen, herunder undervisere, myndigheder, rådgivere og producenter af elektrisk udstyr. S-564 behandler bl.a. sikkerhedsregler til udførelse af elektriske installationer og grundlæggende sikkerhedsregler for benyttelse af elektricitet.

Komitéen er desuden ansvarlig for implementeringen af europæiske standarder og harmoniseringsdokumenter på området, idet varetagelsen af de nationale sikkerhedsregler er Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde.

De nationale sikkerhedsmøder afholdes flere gange årligt.

 

Deltagere ved nationalkomitéens sikkerhedsmøde hos EASV i Esbjerg:

  • Abrahamsen – Ledelsessystemer
  • Afry ApS
  • Carl Viggo Hjort ApS
  • COWI A/S
  • C-Raadgivning ApS
  • Dansk El-Forbund
  • Dansk Live
  • DCL, Dansk Center for Lys
  • EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
  • El-Konsulenterne Henrik Bergholt ApS
  • El-Konsulenterne Jørn Jørgensen ApS
  • Elsikkerhed.dk ApS
  • Erhvervsakademi Sydvest
  • Erhvervsakademi Dania
  • Erhvervsakademi Midtvest
  • Fournais A/S
  • Fredericia Maskinmesterskole
  • Green Power Denmark
  • Henning Mortensen A/S
  • IGE+XAO Nordic A/S
  • Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S
  • KEA – Københavns Erhvervsakademi
  • Kemp & Lauritzen A/S Odense
  • Københavns Erhvervs Akademi
  • Lekon Rådgivning ApS
  • Martec
  • Maskinmesterskolen København
  • MOE A/S
  • Naviair
  • Rambøll Danmark A/S
  • Region Hovedstaden
  • Roskilde Tekniske Skole
  • Schneider Electric Danmark A/S
  • Siemens A/S
  • Sikkerhedsstyrelsen
  • SIMAC Svendborg Internationale Maritime Academy
  • Spangenberg & Madsen A/S
  • Steinaa
  • Sweco Danmark A/S
  • T E C
  • TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • UNORD
  • Wicotec Kirkebjerg A/S
  • Zealand Erhvervsakademi Sjælland – Næstved
  • Aarhus Maskinmesterskole