Om os
Optagelsesinfo & FAQ

Optagelsesinfo & FAQ

Vi har samlet nogle af de ofte stillede spørgsmål i nedenstående kategorier. Er der noget du stadig er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte os.

Sommeroptag

1. februar
Der åbnes for ansøgning

15. marts kl. 12.00
Ansøgningsfrist i kvote 2

Ansøgningsfrist for ansøgere med en international adgangsgivende eksamen

Ansøgningsfrist ved dispensationsansøgning

5. juni kl. 12.00
Ansøgningsfrist hvis du søger om genoptagelse, genindskrivning eller overflytning

1. juli kl. 12.00
Ansøgningsfrist til top-up uddannelser

5. juli kl. 12.00
Ansøgningsfrist i kvote 1

26. juli
Alle ansøgere får svar på deres ansøgning

26. august
Studiestart på alle uddannelser med fysisk fremmøde

27. august
Studiestart på alle onlineuddannelser

Vinteroptag

1. oktober
Der åbnes for ansøgning fra vores hjemmeside og på nemStudie.dk

1. december kl. 12.00
Ansøgningsfrist ved dispensationsansøgning

Ansøgningsfrist hvis du søger om genoptagelse, genindskrivning eller overflytning

15. december kl. 12.00
Ansøgningsfrist i kvote 1 og 2

Ansøgningsfrist for ansøgning til top-up uddannelser

Senest 23. december
Alle ansøgere kan forvente at have modtaget svar på deres ansøgning

Digital ansøgning

Ansøgning til vores uddannelser foregår digitalt via enten optagelse.dk eller nemstudie.dk. Vi modtager ikke ansøgninger per post eller e-mail.

Søger du ind på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med sommerstart, skal du søge på optagelse.dk.

Søger du derimod ind på en 1½-årig top-up uddannelse eller på en uddannelse med vinterstart, skal du søge på NemStudie.

I perioder, hvor der er åbent for ansøgning, vil du under den enkelte uddannelse på hjemmesiden kunne finde knappen ”Ansøg nu”, der leder dig direkte videre til hjemmesiden, hvor du skal ansøge.

Det er dit ansvar at sikre, at al relevant dokumentation er vedhæftet i læselig og verificeret stand. Det er muligt at eftersende eller uploade bilag indtil 5. juli ved sommeroptaget og 15. december ved vinteroptaget. (dog senest 1. april for ansøgere med international adgangsgivende eksamen ved sommeroptaget)

nemStudie

nemStudie er en national optagelsesportal. Når du har søgt ind på en af vores uddannelser via optagelse.dk, kan du følge behandlingen af din ansøgning på nemStudie.

Du modtager vigtige informationer vedrørende din ansøgning gennem nemStudie. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med portalen gennem hele ansøgningsperioden. Her modtager du svar på din ansøgning og bekræfter, om du ønsker den tilbudte studieplads.

Det er via nemStudie, at du som ansøger kommunikerer med vores optagelsesteam omkring din ansøgning.

Danske statsborgere skal logge ind på nemStudie med MitID, mens internationale ansøgere og ansøgere uden MitID kan bruge deres mailadresse.

Svar på ansøgning

Ved sommeroptaget får du svar på din ansøgning den 26. juli efter midnat og ved vinteroptaget senest 23. december. Du får kun ét svar, uanset hvor mange uddannelser/uddannelsessteder du har søgt.

Du bliver enten tilbudt en studieplads eller en standby-plads på én søgt uddannelse, eller du får et afslag. Bliver du tilbudt en studieplads eller en standby-plads hos Erhvervsakademi SydVest, vil du modtage en mailnotifikation, og dit optagelsesbrev vil være tilgængeligt på nemStudie. Herefter skal du snarest muligt bekræfte i nemStudie, at du ønsker studiepladsen. Gør du ikke det, mister du den. Bekræftelsesproceduren får du oplyst i optagelsesbrevet fra os.

Optages du ikke på en uddannelse hos Erhvervsakademi SydVest eller på nogen anden uddannelse, du har søgt, modtager du et afslagsbrev fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Anullering af ansøgning

Hvis du ønsker at annullere din ansøgning efter den 5. juli, eller efter du har søgt om en ledig studieplads, skal du kontakte os på optag@easv.dk og oplyse dit fulde navn og hvilken uddannelse, du har søgt ind på.

Kvote 1

Ansøgning i kvote 1 er for dig, der har en gymnasial uddannelse. Her bliver du alene vurderet på dit karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen. Du skal dog være opmærksom på, at du opfylder de specifikke adgangskrav. De fremgår under de enkelte uddannelser.

Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00 ved sommeroptaget og 15. december kl. 12.00 ved vinteroptaget.

Har du en gymnasial eksamen, men søger senest 15. marts, vil din ansøgning blive vurderet i både kvote 1 og kvote 2. Hvis dit karaktergennemsnit ikke er højt nok til optagelse i kvote 1, har du altså stadig en chance for at blive optaget i kvote 2.

På vores top-up uddannelser opereres der ikke med kvote 1 og 2. Vurderingskriterierne til top-up uddannelserne finder du under den enkelte uddannelse.

Kvote 2

Du skal søge i kvote 2 hvis… :

  • Du har en erhvervsuddannelse
  • Du har en gymnasial eksamen, men ønsker at blive vurderet på andet end dit karaktergennemsnit
  • Du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen
  • Du søger om dispensation fra et adgangskrav

Kvote 2-vurderingskriterier:

  • Karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen
  • Højere niveau end det påkrævede i uddannelsens specifikke adgangskrav (fx hvis du har A- eller B-niveau, hvor C-niveau er påkrævet)
  • Anden uddannelse og fagrelevante kurser
  • Erhvervserfaring på fuldtid (min. 30 timer pr. uge i minimum 16 uger) – herunder også værnepligt og lønnet praktik på en EUD/EUX
  • Andre aktiviteter i minimum 16 sammenhængende uger, fx højskoleophold og udlandsophold der ikke er ferie
  • Frivilligt ulønnet arbejde af mindst 1 års varighed
  • Motiveret ansøgning (max. 1 A4-side) – se særskilt afsnit nedenfor

Selvom du søger i kvote 2, skal alle adgangskrav for den enkelte uddannelse fortsat være opfyldt. Se de specifikke adgangskrav under den enkelte uddannelse.

Du skal udfylde din digitale ansøgning med alle de aktiviteter, som du ønsker medtaget i kvote 2 vurderingen. Dokumentation for din adgangsgivende uddannelse og for alle dine øvrige aktiviteter skal uploades og medsendes som bilag.

Har du tidligere bestået dele af en videregående uddannelse, skal dokumentation med stempel og underskrift fra uddannelsesstedet ligeledes vedhæftes som bilag. Hertil kommer en motiveret ansøgning, som vil indgå i vurderingen.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00 ved sommeroptaget og 15. december kl. 12.00 ved vinteroptaget.

Kun bilag for igangværende kvote 2-aktiviteter kan uploades efterfølgende og senest den 5. juli kl. 12.00 ved sommeroptaget.

På vores top-up uddannelser opereres der ikke med kvote 1 og 2. Vurderingskriterierne til top-up uddannelserne finder du under de enkelte uddannelser.

Kvotefordeling, antal optagne og adgangskvotienter

Herunder kan du se, hvor mange vi tidligere har optaget på uddannelsen, hvordan fordelingen af studiepladser har været mellem kvote 1 og 2 samt adgangskvotienterne. En adgangskvotient er det karaktergennemsnit, du som minimum skulle have i din gymnasiale uddannelse for at blive optaget på en videregående uddannelse i kvote 1. En adgangskvotient er ikke et adgangskrav, og den kan variere fra år til år.

 

Byggekoordinator

50 % optages i kvote 1

50 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: Ikke oprettet

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: Ikke oprettet

 

 

Bygningskonstruktør

35 % optages i kvote 1

65 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 30

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i januar 2024

Antal optagne: 15

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 24

Adgangskvotient: Alle optaget

 

 

Bygningskonstruktør online

35 % optages i kvote 1

65 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 66

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i januar 2024

Antal optagne: 44

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 78

Adgangskvotient: Alle optaget

 

 

Computer science (engelsk)

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 30

Adgangskvotient: 7,0

Adgangskvotient standby: 4,8

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 28

Adgangskvotient: 4,6

Adgangskvotient standby: 2,3

 

 

Datamatiker

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne Esbjerg: 38

Adgangskvotient Esbjerg: 4,5

Antal optagne Sønderborg: 26

Adgangskvotient Sønderborg: 4,2

Antal optagne Tønder: 7

Adgangskvotient Tønder: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne Esbjerg: 28

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 18

Adgangskvotient Sønderborg: Alle optaget

Antal optagne Tønder: 7

Adgangskvotient Tønder: Alle optaget

 

 

Design og business

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 14

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 34

 

 

Designteknolog

0 % optages i kvote 1

100 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: Ikke oprettet

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: Ikke oprettet

 

 

Driftsteknolog offshore

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: Ikke oprettet

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: Ikke oprettet (overflyttet til driftsteknolog offshore online)

 

 

Driftsteknolog offshore online

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: Ikke oprettet

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 19

Adgangskvotient: Alle optaget

 

 

Elinstallatør

0 % optages i kvote 1

100 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: Ikke oprettet

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: Ikke oprettet

 

 

Energiteknolog

50 % optages i kvote 1

50 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 9

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: Ikke oprettet

 

 

Finansbachelor

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 32

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 23

Adgangskvotient: Alle optaget

 

 

Finansbachelor online

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 33

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 71

Adgangskvotient: Alle optaget

 

 

Finansøkonom

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne Esbjerg: 55

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 29

Adgangskvotient Sønderborg: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne Esbjerg: 41

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 23

Adgangskvotient Sønderborg: Alle optaget

 

 

International handel og markedsføring

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 18

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 9

 

 

International handel og markedsføring online

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 23

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 37

 

 

Markedsføringsøkonom

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne Esbjerg: 40

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 14

Adgangskvotient Sønderborg: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne Esbjerg: 27

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: Ikke oprettet

 

 

Markedsføringsøkonom online

65 % optages i kvote 1

35 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 60

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i januar 2024

Antal optagne: 39

Adgangskvotient: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 55

Adgangskvotient: Alle optaget

 

 

Multimedia Design (engelsk)

50 % optages i kvote 1

50 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 25

Adgangskvotient: 9,2

Adgangskvotient standby: 8,1

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 23

Adgangskvotient: 8,3

 

 

Multimediedesigner

50 % optages i kvote 1

50 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne Esbjerg: 15

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 18

Adgangskvotient Sønderborg: 5,3

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne Esbjerg: 19

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 14

Adgangskvotient Sønderborg: Alle optaget

 

 

Produktionsteknolog

35 % optages i kvote 1

65 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne Esbjerg: 6

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 7

Adgangskvotient Sønderborg: Alle optaget

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne Esbjerg: 10

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 6

Adgangskvotient Sønderborg: Alle optaget

 

 

Service- og oplevelsesøkonom

50 % optages i kvote 1

50 % optages i kvote 2

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne Esbjerg: 15

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: Ikke oprettet

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne Esbjerg: 11

Adgangskvotient Esbjerg: Alle optaget

Antal optagne Sønderborg: 14

Adgangskvotient Sønderborg: Alle optaget

 

 

Software Development (engelsk)

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 6

 

Studiestart i januar 2024

Antal optagne: 10

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 3

 

 

Softwareudvikling

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 6

 

Studiestart i januar 2024

Antal optagne: 22

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 1

 

 

Softwareudvikling online

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 8

 

Studiestart i januar 2024

Antal optagne: 12

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 14

 

 

 

Teknisk manager offshore

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: Ikke oprettet (overflyttet til teknisk manager offshore online)

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: Ikke oprettet (overflyttet til teknisk manager offshore online)

 

 

Teknisk manager offshore online

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 10

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 9

 

 

Web Development (engelsk)

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 18

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 14

 

 

Webudvikling

Uden for kvotesystem

 

Studiestart i august 2023

Antal optagne: 18

 

Studiestart i august 2024

Antal optagne: 5

 

Motiveret ansøgning

Når du søger via kvote 2 eller på en af vores top-up uddannelser, anbefaler vi, at du sender en motiveret ansøgning sammen med selve ansøgningen.

Din motiverede ansøgning bør max fylde én A4-side. Der er ikke nogen færdig skabelon for, hvordan en motiveret ansøgning skal være. Det er en personlig redegørelse, men her følger en række forslag til spørgsmål, du kan stille dig selv, når du skal skrive en motiveret ansøgning:

  • Hvilken uddannelse søger du optagelse til og hvorfor?
  • Hvad er din drivkraft og din motivation?
  • Hvordan vil du begrunde, hvorfor vi skal optage netop dig?
  • Hvilke relevante kvalifikationer og erfaringer har du med dig, og hvordan har disse haft indflydelse på dit valg af uddannelse?
  • Hvilke overvejelser har du gjort dig om uddannelsens opbygning, indhold, undervisningsform mm.?
  • Hvilke personlige egenskaber mener du er vigtige for at gennemføre uddannelsen?

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke opfylder adgangskravene?

For at komme i betragtning til en studieplads skal du opfylde adgangskravene. Adgangskravene finder du på fanen Optagelse under den enkelte uddannelse.

Supplering

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du supplere din adgangsgivende eksamen. Supplering kan ske via gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller via HF-enkeltfag på VUC. Al supplering kræves dokumenteret med udskrift på optagelse fra det pågældende uddannelsessted.

Hvis dit suppleringskursus er færdigt inden ansøgningsfristen:

Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer inden ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset.

Hvis du søger om optagelse med studiestart i august, bliver beviset for dit suppleringsfag automatisk overført fra eksamensdatabasen.

Hvis du søger om optagelse med studiestart i januar, skal du uploade beviset for dit suppleringsfag til din ansøgning inden ansøgningsfristen.

Hvis dit suppleringskursus er færdigt efter ansøgningsfristen:

Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer efter ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset. Inden ansøgningsfristen skal du uploade dokumentation på, at du er optaget på suppleringskurset. Du skal have afsluttet dit suppleringskursus og uploaded dit eksamensbevis på nemStudie inden studiestart.

Hvis du bliver optaget og først færdiggør din supplering efter ansøgningsfristens udløb, bliver du optaget betinget. Det betyder, at du optages på betingelse af, at du opfylder adgangskravene ved studiestart. Er dette ikke tilfældet, mister du din studieplads.

Ansøgning om dispensation

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du søge om optagelse med særlig tilladelse og få en individuel kompetencevurdering (IKV). Det skal du gøre inden 15. marts kl. 12.00 ved sommeroptaget og 1. december kl. 12.00 ved vinteroptaget.

I din ansøgning på optagelse.dk skal du sætte kryds i rubrikken ”Jeg søger om optagelse med særlig tilladelse”.

Du skal søge om dispensation, hvis:

  • du ikke har en adgangsgivende eksamen, men på anden måde har opnået (og kan dokumentere) tilsvarende kvalifikationer.
  • du har en adgangsgivende eksamen, men mangler specifikke adgangskrav eller ikke efterlever sprogkravene, og du i stedet har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med det manglende.

Krav til bilag:

  • du skal vedhæfte en kort dispensationsansøgning, hvor du begrunder dine kvalifikationer, der kan sidestilles med det manglende.
  • du skal vedhæfte dokumentationen for de angivne kvalifikationer.

Husk at vedhæfte den påkrævede dokumentation sammen med din ansøgning, ellers kan vi ikke vurdere din ansøgning.

Hvis du får dispensation, gælder den kun til den søgte uddannelse hos Erhvervsakademi SydVest i det pågældende optag.

Betinget optag

Mangler du at supplere ét fag på ét niveau ved ansøgningsfristens udløb, har du mulighed for at blive betinget optaget. Det betyder, at du optages på betingelse af, at du opfylder adgangskravene ved studiestart. Er dette ikke tilfældet, mister du din studieplads. Se mere i afsnittet Hvad gør jeg hvis jeg ikke opfylder adgangskravene?

Muligheden for betinget optag gælder på alle vores uddannelser.

Sprogkrav

Har du et udenlandsk adgangsgrundlag og ønsker at søge ind på en dansksproget uddannelse på Erhvervsakademi SydVest, skal du dokumentere dine danskkundskaber.

Har du bestået Dansk A eller Studieprøven, opfylder du sprogkravet i dansk.

Hvis du på anden måde kan dokumentere dansk på et tilsvarende niveau, kan du bede om en individuel vurdering.

Undtaget for adgangskravet i dansk er ansøgere, der har bestået en norsk, svensk, finsk (med svensk på højeste niveau) eller islandsk adgangsgivende eksamen samt ansøgere med bestået International Baccalaureate (IB) der inkluderer faget dansk.

På nogle af vores uddannelser er der også krav om engelsk. Det vil fremgå af adgangskravene på den enkelte uddannelse.

Overskridelse af ansøgningsfrist

Ansøgere, der har ansøgt for sent, vil få afslag på deres ansøgning. Men hvis der er ledige pladser på uddannelsen, efter ansøgere der har søgt rettidigt, har modtaget svar, vil der være mulighed for at ansøge. Se mere i afsnittet om Ledige pladser.

Overflytning

Du skal søge om overflytning, hvis du ønsker at fortsætte din nuværende uddannelse hos Erhvervsakademi SydVest. Du skal i udgangspunktet have bestået 1. studieår af uddannelsen. Har du ikke bestået 1. studieår, skal du søge om dispensation til overflytning fra din nuværende uddannelsesinstitution. Kontakt din institution for at søge dispensation.

Betingelser for overflytning:

  • Der skal være ledig plads på det semester af uddannelsen, du skal overflyttes til
  • Du skal medsende følgende dokumentation, for at vi kan behandle din ansøgning:
  • Udfyldt ansøgningsskema til overflytning
  • Studiejournal over nuværende indskrivning på uddannelsen
  • Dokumentation på at du har bestået det første studieår af din uddannelse.
  • Dokumentation på dispensation fra din nuværende institution til overflytning før 1. studieår er bestået (kun hvis du søger overflytning til 2. semester)
  • Hvis din ansøgning om overflytning accepteres af Erhvervsakademi SydVest, fastsætter vi øvrige relevante vilkår ved din overflytning.

Ansøgningsfristen ved overflytning er 1. juni kl. 12 ved sommeroptag og 1. december kl. 12 ved vinteroptag.

Ansøgningsskemaet og relevante eksamenspapirer mm. skal sendes via Digital Post på www.borger.dk  i PDF-format. Bemærk: Dokumenter som ikke er i PDF-format, vil ikke kunne godkendes og vil ikke blive behandlet. Eksamensbeviser skal være verificeret (stemplet og underskrevet fra uddannelsesinstitutionen).

I beskeden i Digital Post bedes du indsætte din mailadresse og telefonnummer.

Ved overflytning skal du huske at søge om SU til uddannelsen ved Erhvervsakademi SydVest, da din SU afbrydes ved den afgående uddannelsesinstitution.

Reglerne om overflytning findes i §34 i BEK nr 56 af 10/01/2024.

Genoptagelse (stoppet før 1. år af uddannelsen)

Har du tidligere været indskrevet på samme uddannelse ved Erhvervsakademi SydVest, skal du være opmærksom på de gældende regler for genoptagelse.

Hvis din udskrivning skyldes:

  • Opbrugte prøveforsøg
  • Ikke-bestået studiestartsprøve
  • Ikke-bestået førsteårsprøve
  • Ikke opfyldt studieaktivitetskrav
  • Regler for uddannelsen

skal Erhvervsakademi SydVest lave en konkret, faglig vurdering af, om dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede.

Der er frist for ansøgning om genindskrivning 1. juni til efterårssemestret og 1. december til forårssemestret.

Er du meldt ud af uddannelsen under følgende forhold:

  1. Jeg har selv meldt mig ud af uddannelsen

Hvis du selv har udmeldt dig af uddannelsen, skal det undersøges, om du har mulighed for at gennemføre uddannelsen inden for tidsfristen (se afsnit om Dobbeltnormeret studietid). Hvis ikke du har det, skal du ansøge om dispensation til forlængelse af din studietid.

OBS! Det skal være gået minimum 5 måneder fra du er udmeldt, til du kan genoptages på uddannelsen igen. Reference til bekendtgørelsen indsættes her

  1. Jeg er udskrevet som følge af prøveforsøg eller regler for uddannelsen

Er du tidligere meldt ud af uddannelsen som følge af opbrugte prøveforsøg eller regler for uddannelsen, kan du kun indskrives på ny, hvis du kan gøre rede for, at du har væsentligt forbedret dine muligheder for at gennemføre uddannelsen. Kontakt studieadministrationen for at få mere at vide om muligheden for at søge dispensation, hvis det er nødvendigt for dig.

Vær opmærksom på, at hvis du ikke har bestået studieelementer svarende til 1. studieår, skal du søge om indskrivning på ny gennem optagelse.dk eller nemstudie.dk.

Reglerne om genoptagelse findes i §37 og 39 i BEK nr 56 af 10/01/2024.

Dobbeltnormeret studietid

Når du påbegynder en videregående uddannelse, har du som udgangspunkt det, der svarer til den dobbelte tid af den normerede studietid til at færdiggøre uddannelsen. Dvs. at hvis din uddannelse har en normeret studietid på 2 år, har du 4 år til at færdiggøre den fra den dag du første gang begyndte på uddannelsen. Dog skal 3½-årige uddannelser være afsluttet senest 6 år efter påbegyndelse.

Hvis du afbryder din uddannelse og ønsker at blive genindskrevet eller genoptaget på samme uddannelse senere, skal du søge om dispensation, hvis din samlede uddannelsestid overstiger det dobbelte af normeret studietid.

Du kan søge om dispensation for reglen om dobbeltnormeret studietid, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Fristen for at søge om dispensation er 15. marts kl. 12 for sommeroptaget og 1. december kl. 12 for vinteroptaget.

Hvis du søger om dispensation, skal du uploade din dispensationsansøgning sammen med dokumentation for usædvanlige forhold.

Kandidatreglen

Hvis du har fuldført en kandidatuddannelse, kan du kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser. Du kommer bagerst i køen, hvis du søger ind på en ny uddannelse.

Du kan søge om dispensation for kandidatreglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Fristen for at søge om dispensation for kandidatreglen er 15. marts kl. 12 for sommeroptaget og 1. december kl. 12 for vinteroptaget.

Hvis du søger om dispensation, skal du uploade din dispensationsansøgning sammen med dokumentation for usædvanlige forhold.

Genberegning af gennemsnit

Reglen om nedjustering af karaktergennemsnit gælder for dig, der afslutter din gymnasiale eksamen efter 1. maj 2022 og efterfølgende supplerer via gymnasial supplering (GS), HF-enkeltfag eller lignende.

Den nye regel betyder, at hvis det genberegnede gennemsnit er lavere end det oprindelige, vil det være det nye, der gælder, når du skal søge om optagelse på en videregående uddannelse. Hvis det genberegnede gennemsnit er højere end det oprindelige, ændres dit gennemsnit ikke. Du kan altså ikke forbedre dit gennemsnit via supplering.

Dit gennemsnit vil dog kun blive genberegnet, hvis suppleringsfaget er et specifikt adgangskrav på den uddannelse, du søger om optagelse på. Hvis du søger om optagelse på en uddannelse, hvor suppleringsfaget ikke er et specifikt adgangskrav, vil karakteren derfra ikke tælle med i dit gennemsnit.

Hvis du bliver betinget optaget pga. et manglende specifikt adgangskrav, du først består efter ansøgningsfristen, skal du være opmærksom på, at dit gennemsnit genberegnes, når du har bestået det specifikke adgangskrav. Hvis dit genberegnede gennemsnit er lavere end adgangskvotienten for den uddannelse, du er blevet optaget på, vil din optagelse blive annulleret.

Hvis du har afsluttet din eksamen før 1. maj 2022, er du ikke omfattet af reglerne om genberegning.

Standby-plads og tilsagn

Hvis du vil søge en standby-plads, skal du krydse feltet ’Standby’ af i din ansøgning på optagelse.dk.

Det kan være en god ide at søge om en standby-plads, hvis du er interesseret i at starte på én bestemt uddannelse.

At få en standby-plads betyder, at du kommer på venteliste og bliver tilbudt en plads på uddannelsen, hvis andre siger ’nej tak’ til deres studieplads. Hvis du ikke bliver tilbudt en plads ved dette optag, modtager du i september et tilsagnsbrev om, at du er garanteret en plads på uddannelsen til næste studiestart. Du vil dog skulle ansøge igen og her tilkendegive, at du har fået tilsagn og vedhæfte dit tilsagnsbrev som dokumentation.

Hvis du med en standby-plads får tilbudt en studieplads inden studiestart, og du siger ’nej tak’ til studiepladsen, mister du din standby-plads og modtager derfor ikke et tilsagn til det kommende optag.

Vær opmærksom på, at hvis du får tilbudt en standby-plads, bliver du ikke optaget på en lavere prioriteret uddannelse, selvom du opfylder betingelserne for at blive optaget der.

Vi har ikke standby-pladser på 1½-årige top-up uddannelser og på uddannelser med vinteroptag.

Merit

Når du ansøger om optagelse på Erhvervsakademi SydVest, skal du oplyse, om du tidligere har været optaget på en videregående uddannelse, og hvilke fag eller uddannelseselementer du har bestået. Disse oplysninger bruges til at vurdere, om du kan få startmerit, så du kan gennemføre uddannelsen hurtigere.

Husk at vedlægge dokumentation for alle beståede fag, inklusive ECTS-point, samt eventuelt CV, lederudtalelse og ansættelseskontrakter, hvis du søger merit for erhvervserfaring.

Vær opmærksom på særlige dokumentationskrav på uddannelsesstedets hjemmeside. Meritvurderingen sker først, når du er optaget og har accepteret din plads.

Hvis du er i gang med en uddannelse, skal du inden 5. juli uploade dokumentation for beståede elementer på Optagelse.dk.

Kontakt vores optagelsesteam

Har du spørgsmål om ansøgning og optagelse, som du ikke har fundet svar på her, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesteam på optag@easv.dk eller tlf. 4199 1299.

I tvivl om valg af uddannelse

Er du i tvivl om dit studievalg, så kontakt vores studievejledere. Studievejledningen kan hjælpe dig med svar på de spørgsmål du måtte have og kan henvise dig til undervisere eller nuværende studerende, hvis du har fagspecifikke spørgsmål.

Du finder studievejledningens åbningstider og kontaktoplysninger her.

Hvert år i uge 43 har du mulighed for at komme to dage i Studiepraktik, hvor du kan komme og prøve en uddannelse. På andre tider af året kan der også være mulighed for at blive studerende for en dag. Kontakt studievejledningen for at aftale nærmere.

SU

Hvordan søger jeg om SU?

Du finder SU-vejledningens åbningstider og kontaktoplysninger her.

Hvornår kan jeg få vejledning om SU?

Find vores åbningstider i Student Services 

Hvordan kommunikerer jeg med SU-styrelsen?

Du kommunikerer lettest med SU-styrelsen via borger.dk/NemID, men du vil altid blive henvist til dit uddannelsessted, hvis du har spørgsmål om SU.

SU-styrelsen har et vejledningskontor, der kan kontaktes på tlf. +4572317900 – mandag-torsdag 09.00-15.00, fredag 10.00-15.30

Kan man få SU i sommerferien?

Ja, hvis du går på en SU-berettiget uddannelse og har søgt om SU, så kan du modtage SU i sommerferien, indtil du er færdig med din uddannelse.

Efter endt uddannelse, som regel i juni, er der ikke mulighed for at modtage SU. Hvis du går på en akademiuddannelse og fortsætter direkte videre til en relevant top-up professionsbacheloruddannelse, så har du mulighed for at modtage SU i sommerferien.

Du skal dog være optaget på bacheloruddannelsen, have modtaget optagelsesbrev og samtidig være færdig med din akademiuddannelse, inden du kan søge.

Skal jeg betale skat af min SU, og skal I have mit skattekort?

Din SU er skattepligtig indkomst, og styrelsen trækker skat af den, inden du får den udbetalt. Du skal dog ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af din SU.
Oplysningerne om din skat får styrelsen direkte fra SKAT. Du skal derfor ikke sende dit skattekort til styrelsen. Hvis du har spørgsmål til dine skatteforhold, skal du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller den kommunale borgerservice.
Du skal være opmærksom på, om du kommer til at betale for lidt i skat. Det kan du komme til, hvis dit månedsfradrag fra hovedkortet bruges flere steder (for eksempel af Styrelsen for Videregående Uddannelser og en anden arbejdsgiver samtidig).
Det er dit eget ansvar at få enten din arbejdsgiver eller styrelsen til at trække din skat på baggrund af et af dine andre kort. Ønsker du, at styrelsen trækker din skat på baggrund af et andet kort, skal du gøre dem opmærksom på det i minSU, og du skal være opmærksom på, at de ikke kan ændre med tilbagevirkende kraft.

Hvor meget må jeg tjene ved siden af min SU?

Der er en grænse for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU (dit fribeløb). Tjener du mere end dit fribeløb, skal du betale noget af din SU og eventuelt SU-lån tilbage.
Størrelsen af dit fribeløb bestemmes af, hvor mange måneders SU du har fået i løbet af et år. Det spiller også ind, om du i løbet af året har haft orlov, har fået anden offentlig støtte eller har fravalgt nogle måneders SU.

Fribeløb

Du skal være opmærksom på, at dit fribeløb beregnes for perioden 1. januar – 31. december i alle år, du har fået SU (også selv om du for eksempel kun har fået SU i en måned). Har du derfor tjent meget i en del af året, kan det have betydning for, om du kan modtage SU i resten af året.
SU-medarbejdere må ikke hjælpe til med at beregne dit fribeløb.

Hvilke indtægter tæller med i mit fribeløb?

På din årsopgørelse fra SKAT kan du se, hvilke indkomster de har registreret. Det er dette tal styrelsen bruger, når de beregner, om du har tjent for meget ved siden af din SU.
Læs om fribeløb og indkomster, der tæller med i dit fribeløb.
Har du spørgsmål til din årsopgørelse, skal du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.
Dine feriepenge tæller med i dit fribeløb det år, du bliver beskattet af dem (beskatningsåret). Beskatningsåret er det år, din arbejdsgiver indberetter dine feriepenge til SKAT.
Det kan være det år, du optjener dem, men det kan også være det år, du får dem udbetalt. Kontakt din arbejdsgiver for at finde ud af, hvornår dine feriepenge er blevet indberettet til SKAT.

Du fortryder dit fravalg af SU

Fortryder du, at du en måned har fravalgt SU, skal du lave en ny SU-ansøgning for den måned. Du skal søge inden udgangen af den måned, du alligevel vil have SU.

Hvis jeg skal på barselsorlov fra min uddannelse, hvad gør jeg så?

Du skal i første omgang tale med din vejleder på uddannelsen, som du går på, for at aftale, hvordan dit fravær fra uddannelsen skal tilrettelægges.
Når det er på plads, kan du henvende dig til en SU-vejleder, som kan vejlede dig i, hvordan du får søgt om SU på den bedste måde i forhold til dit fravær.

Hvad gør jeg med studiegæld?

Hvis du har studiegæld, kan du læse mere om det og tilrettelægge din evt. tilbagebetaling af gælden via www.borger.dk/NemID.

Jeg skal i praktik i udlandet via min uddannelse, skal jeg gøre noget?

Hvis du skal i praktik i udlandet, følger din SU automatisk med. Du har dog mulighed for, hvis du er hjemmeboende, at søge om udeboende SU. Det gøres via www.su.dk.

SPS (Specialpædagogisk støtte)

Hvordan søger jeg om støtte?

Specialpædagogisk støtte skal sikre, at du har mulighed for at gennemføre en uddannelse på lige vilkår med dine medstuderende, selvom du har en funktionsnedsættelse.

For at kunne få godkendt en ansøgning om SPS, skal du opfylde nogle betingelser:

Du skal:

  • Være ordblind eller have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre din uddannelse.
  • Være studieaktiv.
  • Være dansk statsborger eller være omfattet af en international overenskomst, som fx at være EU- eller EØS-borger eller andet, der kan sidestilles med en dansk statsborger.

Det skal også være praktisk muligt at anskaffe støtten. Det er altså ikke altid nok at opfylde de generelle betinger for SPS, hvis styrelsen vurderer, at det ikke er praktisk muligt at anskaffe støtten.

Der er forskellige muligheder for støtte alt efter, hvilken funktionsnedsættelse du har. Du kan læse mere om støttemulighederne i forhold til din situation på spsu.dk.

Vi anbefaler at du kontakter os og sætter gang i ansøgning om SPS, så snart du er optaget på uddannelsen og har bekræftet din plads. Der vil nemlig gå noget tid fra vi ansøger, til ansøgningen er færdigbehandlet i styrelsen.

Er du ordblind eller har en fysisk funktionsnedsættelse, skal du kontakte SU-vejledningen. Har du derimod en psykisk funktionsnedsættelse skal du kontakte studievejledningen.

Studieordninger

Hvor finder jeg min uddannelses studieordning?

Under den enkelte uddannelse kan du i fanen ’Uddannelsen’ finde studieordningen. I studieordningen kan du bl.a. finde en oversigt over uddannelsen, formål, læringsmål, fagelementer, eksamener, krav og regler.

Du finder oversigten over alle uddannelser her.

Praktik

Skal jeg selv finde en praktikplads?

I løbet af din uddannelse skal du i en obligatorisk praktik.

Praktikken varer typisk 10 uger, dog 20 uger for bygningskonstruktør og finansbachelor.

Dit praktikophold foregår som udgangspunkt i en virksomhed, hvor du skal bruge de kompetencer og teorier, du har lært i undervisningen. Praktikken kan foregå i Danmark såvel som i udlandet.

Det er din opgave at finde en virksomhed, men vi hjælper dig med kontakt til relevante virksomheder via det store netværk vi har opbygget.

Vi modtager mange henvendelser fra virksomheder, der gerne vil i kontakt med vores studerende i forhold til praktik, studiejob og job til nyuddannede. Alle disse henvendelser kan du få adgang til via vores jobportal.

Omkring et halvt år før du skal i praktik, vil du blive orienteret yderligere om processen og udfyldelse af praktikkontrakt.

Udlandsophold

Kan jeg studere et semester i udlandet?

Uanset hvilken uddannelse du læser på Erhvervsakademi SydVest, er det muligt at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet.

Læs mere om dine muligheder her.

Sygdom under uddannelsen

Bliver du syg i løbet af din uddannelse, og er der tale om længerevarende sygdom, skal du kontakte studievejledningen, så der kan laves en plan for resten af dit studieforløb.

Mistet eksamensbevis

Hvad gør jeg, hvis ikke kan finde mit eksamensbevis?

Er dit eksamensbevis her fra Erhvervsakademi SydVest blevet væk, har du mulighed for at få udstedt en bekræftet kopi.

  1. Send en mail til reception@easv.dk med oplysning om dit fulde navn, fødselsdato, dimissionstidspunkt og uddannelse
  2. Det koster et administrationsgebyr på 250 kr. at få en kopi af dit eksamensbevis
  3. Når vi har registreret din betaling enten via overførsel til konto 0216 4069150675 med angivelse af navn og ærinde eller indbetaling på MobilePay 21358, sender vi eksamensbeviset til dig hurtigst muligt til din digitale postkasse.

For de fleste uddannelser har vi beviser fra 2009 og frem. Der er dog enkelte undtagelser.

Generelt er reglen, at hvis du har taget din uddannelse på Esbjerg Handelsskole (nu Rybners), EUC Syd eller EUC Vest (nu Rybners), skal du kontakte disse for at få dit gamle eksamensbevis.

IT

Hvad er Moodle? O, og hvordan får jeg adgang til Moodle?

Moodle er en online portal, hvor underviserne uploader undervisningsmaterialer, opgaver, relevante datoer osv. til dig som studerende.

Få adgang til moodle her.

Hvordan nulstiller jeg min adgangskode?

Hvis du har glemt din kode, kan du skrive en SMS til 3044 5624 hvori du skriver enten “password” eller “kodeord” (uden “”). Derudover kan du kontakte receptionen (både i Esbjerg eller Sønderborg) eller kontakte it-supporten.

Spørgsmål