Uddannelsen El-installatør i Esbjerg danner et godt grundlag for en karriere i energisektoren. Vil du være med til at styre den grønne omstilling og skabe en mere bæredygtig fremtid i Esbjergs attraktive i energisektor? Så bliv elinstallatør i EnergiMetropol Esbjerg.
Uddannelser
El-installatør
Erhvervsakademiuddannelse

el-­installatør

Varighed
2 år
Økonomi
SU
Studiestart
August
Lokationer
Esbjerg
Sprog
Dansk
Næste ansøgningsfrist:
15. marts 2025 - Kvote 2
5. juli 2025 - Kvote 1
Hold dig opdateret
Modtag nyheder fra Erhvervsakademi SydVest om Åbent Hus arrangementer og ansøgningsfrister

El-installatør: Nu har du chancen for at skabe fremtidens grønne energiløsninger i stedet for bare at snakke om dem. Uddannelsen El-installatør i Esbjerg har særlig profil indenfor Esbjergs offshoresektor og den grønne energiproduktion. Fokus er på bygningsinstallationer, vedvarende energi, etablering og vedligeholdelse af elektriske systemer, forsyning og distribution af vedvarende energi både onshore og offshore.

Under uddannelsen kommer du helt tæt på de mennesker og virksomheder, der arbejder for grøn omstilling og klimavenlig energiproduktion. Du vil i uddannelsens 4 semestre løse opgaver og modtage undervisning i samarbejde med virksomheder i EASV’s nærområde. Det udvikler dit fremtidige netværk og giver dig en helt særlig profil som fremtidens el-installatør.

Du får viden om elinstallationer, elforsyningsanlæg, jura, økonomi, projektstyring og organisation samt konstruktion – og at anvende denne viden i installationsarbejde. Du kommer til at arbejde med avanceret teknologi og med projektering, konstruktion og dimensionering. Når du har afsluttet uddannelsen, har du mulighed for at søge om autorisation som el-installatør.

Uddannelsen foregår i Danmarks energihovedstad, EnergiMetropol Esbjerg, hvor der er et øget fokus på energi og offshore. Det betyder, at der i Esbjerg findes mange virksomheder, som beskæftiger sig med grøn energi, hvilket er helt unikt i forhold til resten af Danmark. Drømmer du om at drive Danmarks grønne omstilling og blive en af fremtidens elinstallatører? Så tag uddannelsen på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg.

 

 

El-installatøruddannelsen er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse med speciale i stærkstrøm. Uddannelsen er fordelt på fire semestre. Uddannelsen er opbygget af valgfag, lokale og nationale fagelementer med hensyn til lokale og regionale behov. Der er desuden et praktikforløb og et afsluttende eksamensprojekt.

Pædagogiske værdier

Klik her for at læse om uddannelsens pædagogiske værdier.

1. semester

  • Elinstallationer (del 1): Bygningsinstallationer i enfamiliehuse
    Du lærer at dimensionere, planlægge og vedligeholde bygningsinstallationer i enfamiliehuse. Kommunikation- og formidlingsteknik i virksomhed er desuden inden for semestrets tema.
  • Grøn energi (del 2): Vedvarende energi i enfamiliehuse
    Undervisningen omfatter energibesparende installationer, solceller, varmepumper og rådgivning inden for semestrets tema. Forløbet er som forlagt undervisning sammen med en virksomhed inden for arbejdsområdet og omfatter virksomhedsbesøg, praktiske eksempler, oplæg og øvelser.

OVERBLIK: 1. SEMESTER

Elinstallationer (del 1): Bygningsinstallationer i enfamiliehuse Grøn energi (del 2): Vedvarende energi i enfamiliehuse
Elinstallationer (del 1) Tema: Bygningsinstallationer i enfamiliehuse Grøn energi (del 2) Tema: Vedvarende energi i enfamiliehuse
Bygningsinstallationer 1 Virksomhed: Dit Energicenter Blaavand
Bygningsautomatik Flere virksomheder følger...
Projektledelse og entreprisestyring
Teknisk dokumentation
Kommunikations- og formidlingsteknik
Teknisk beregning

2. semester

  • Elinstallationer (del 3): Bygningsinstallationer i etageejendomme og erhvervsejendomme
    Du lærer at dimensionere, planlægge og vedligeholde bygningsinstallationer i etageejendomme. Forretningsforståelse og virksomhedsdrift i virksomhed inden for semestrets tema.
  • Grøn energi (del 4): Store solcelleanlæg / vindenergi
    Undervisningen omfatter energibesparende installationer, store solcelleanlæg, varmepumper og rådgivning inden for semestrets tema. Forløbet er som forlagt undervisning sammen med en virksomhed inden for arbejdsområdet og omfatter virksomhedsbesøg, praktiske eksempler, oplæg og øvelser.

 

OVERBLIK 2. SEMESTER

Oversigt over semestrets opbygning: Grøn energi (del 4): Vedvarende energi i etageejendomme og erhvervsejendomme
Elinstallationer (del 3): Bygningsinstallationer i etageejendomme og erhvervsejendomme Eksempel på valgfag: store solcelleanlæg/vindenergi (drejer sig om planlægning, dimensionering, nettilslutning, overvågning/styring (SCADA), dokumentation og vedligehold)
Bygningsinstallationer 1 Virksomhed: Dit Energicenter Blaavand  
Bygningsautomatik Virksomhed: SEMCO Maritime
Forretningsforståelse og virksomhedsdrift Flere virksomheder følger...
Teknisk beregning
Lokalt fagelement / valgfag

3. semester

  • Elinstallationer (del 5): Industri og elforsyningen
    Du lærer at dimensionere, planlægge og vedligeholde industriinstallationer. (EX-installationer) Forsyningsnet og forsyningskilder. Organisation og ledelse i virksomhed inden for semestrets tema.
  • Grøn energi (del 6): Offshore strøm
    Undervisningen omfatter vedvarende energi og anvendelsen af offshore strøm til f.eks. datacentre og PTX-anlæg. Planlægning, dimensionering, nettilslutning, overvågning (SCADA), Forløbet er som forlagt undervisning sammen med en virksomhed inden for arbejdsområdet og omfatter virksomhedsbesøg, praktiske eksempler, oplæg og øvelser.

Du har mulighed for at tage et sikkerhedskursus på 3. semester

 

OVERBLIK 3. SEMESTER

Elinstallationer (del 5) Tema: Industri og elforsyningen Grøn energi (del 6) Tema: Offshore strøm
Bygningsinstallationer 2 Grøn energi (del 6) Tema: Offshore strøm
Elforsyningsanlæg Eksempel på valgfag: Datacenter / PTX drejer sig planlægning, dimensionering, nettilslutning, overvågning/styring (SCADA), dokumentation og vedligehold
Kvalitet, sikkerhed og miljø Virksomhed: Semco Maritime
Organisation og ledelse Virksomhed: Vestas

PRAKTIK

På dit 4. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.

UDLANDSOPHOLD

På Erhvervsakademi SydVest har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet. Læs mere her.

Studieordning

Tidligere studieordninger kan rekvireres ved henvendelse

ADGANGSKRAV

Du skal have én af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • En erhvervsuddannelse som elektriker; elektriker 1 og 2, elektriker (bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik, styrings- og reguleringsteknik) elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller automatik- og procesuddannelsen (med specialer og trin 2)

KVOTE 1

Som noget nyt fra 2023 er ansøgningsfristen for denne uddannelse d. 5. juli kl. 12 – ligesom kvote 1.

Adgangskravene er dog stadig de samme som tidligere – se ovenfor.

Ansøgningsfrist i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.

Bemærk: Alle, der opfylder adgangskravene, bliver optaget på uddannelsen.

Optagelse

Du kan læse om ansøgning og optagelse under Optagelsesinfo & FAQ.

BESØG OS

Er du interesseret i at høre mere om uddannelsen til el-installatør på Erhvervsakademi SydVest, er du altid velkommen til at besøge os i EnergiMetropol Esbjerg. Se hvordan her.

 

Jobmuligheder

    • Electrical Engineer
    • Instrumentation Engineer
    • Automation Engineer
    • Sales Engineer
    • Project Manager
    • Technical Project Lead
    • Engineering Manager
    • Industrialisation Specialist, Electrical
    • Lead site manager
    • Quality inspector (site)
    • Rådgiver
    • El-installatør stærkstrøm
    • Projektleder
    • Selvstændig autoriseret el-installatør

Læs herunder historier om, hvor vores studerende på uddannelsen El-installatør har været i praktik eller fået job:

Jesper blev el-installatør og fik drømmejob offshore

Martin opfordrer flere til at læse el-installatør

Videreuddannelse

Du har gode muligheder for videreuddannelse. Uddannelsen giver dig adgang til professionsbacheloruddannelsen Teknisk Manager Offshore.

SU

Studerende på el-installatøruddannelsen er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.

Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.

Ansøg

Du skal søge SU direkte på hjemmesiden www.SU.dk
Har du brug for vejledning i forbindelse med din SU kan du henvende dig til vores SU vejledere på mail.

Spørgsmål til uddannelsen?

Optagelsesinfo & FAQ Hold dig opdateret

Studielivet på Erhvervsakademi SydVest

Oplev studiemiljøet

Forsknings- og innovationsprojekter

På Erhvervsakademi SydVest får du den nyeste viden. Både undervisere og studerende deltager i forsknings- og udviklingsprojekter med det formål at skabe ny viden for dig og erhvervslivet.