Finansbachelor-uddannelsen specialiserer dig i rådgivning inden for bank, revision, realkredit, ejendomshandel, ejendomsadministration eller pension og retter sig mod rådgivende og administrative funktioner i finansielle virksomheder
Med finansbacheloruddannelsen får du kendskab og viden om økonomiske og juridiske emner som fx samfunds- og privatøkonomi samt erhvervsjura samt salg og kunderådgivning.
Du lærer at arbejde kundeorienteret og analytisk og hvordan man kommunikerer og præsenterer sine løsningsforslag bedst muligt med udgangspunkt i kundernes ønsker og behov, ligesom du lærer at anvende branchens beregningsredskaber og it-værktøjer.
Du kan blandt andet arbejde i banker, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, revisionsfirmaer eller som ejendomsmægler og ejendomsadministrator.
Finansbacheloruddannelsen er en 3,5-årig videregående uddannelse fordelt på syv semestre. Uddannelsen består af en obligatorisk del, valgdel, praktik på 5. semester samt dit afsluttende bachelorprojekt.
Uddannelsen er inddelt i følgende fagområder:
Økonomi
Erhvervs- og finansjura
Kommunikation, salg og rådgivning
Forretningsforståelse og -udvikling
STUDIERETNING
Fra 4. semester får du mulighed for at tone finansbacheloruddannelsen med en studieretning, som udvikler dine færdigheder inden for den retning, hvor du ønsker at gøre karriere. Du kan vælge mellem følgende studieretninger:
Ejendomshandel
Ejendomsadministration
Finansielle forretninger
Økonomistyring
Forsikring og pension
Ud over overstående fagområder omfatter finansbachelor-uddannelsen valgfag samt det afsluttende bachelorprojekt.
PRAKTIK
På dit 5. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.
UDLANDSOPHOLD
På Erhvervsakademi SydVest har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet. Læs mere her.
Er du interesseret i at høre mere om finansbachelor-uddannelsen på Erhvervsakademi SydVest, er du altid velkommen til at besøge os. Se hvordan her.
JOBMULIGHEDER
Finansbachelor-uddannelsen kvalificerer dig til en række jobmuligheder i forskellige typer af finansielle virksomheder, som banker, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, ejendomshandlere, revisionsfirmaer og lignende.
VIDEREUDDANNELSE
Med en finansbachelor har du en række muligheder for videreuddannelse. Du har adgang til fx en kandidatuddannelse i samfundsvidenskabelig jura og flere diplom- eller masteruddannelser.
SU
Studerende på finansbachelor-uddannelsen er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.
Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.
ANSØG
Du skal søge SU direkte på hjemmesiden www.SU.dk
Har du brug for vejledning i forbindelse med din SU kan du henvende dig til vores SU vejledere på mail.
På Erhvervsakademi SydVest får du den nyeste viden. Både undervisere og studerende deltager i forsknings- og udviklingsprojekter med det formål at skabe ny viden for dig og erhvervslivet.