Uddannelsen Service- & Oplevelsesøkonom i Esbjerg eller Sønderborg klæder dig på til at udvikle, planlægge og udføre serviceydelser og events i virksomheder, der beskæftiger sig med service og oplevelser.
Skab unikke oplevelser inden for servicebranchen. Uddannelsen Service- & Oplevelsesøkonom klæder dig på til at håndtere serviceydelser fra idéfase til udførelse.
På to år lærer du at udvikle, planlægge, realisere og udføre serviceydelser i både danske og internationale virksomheder. Du får en god forståelse for markeder, kunderelationer, innovation, ledelse, strategi, servicedesign og forretningskommunikation.
Service- & oplevelsesøkonomer får f.eks. jobs inden for service, events, oplevelser, rejseplanlægning, turistattraktioner, erhvervsturisme, hotel og restaurant. På uddannelsen lærer du om organisation og ledelse, økonomi og kunderelationer. Du lærer også om kultur- og samfundsforhold, der påvirker branchen.
Uddannelsen Service- og Oplevelsesøkonom er en 2-årig videregående uddannelse, fordelt på fire semestre. På uddannelsen lærer du om værtskab, brancheforhold og forretningsforståelse indenfor Event-, Turisme-, samt Hotel & Restaurationsbranchen.
Du får viden om de kultur- og samfundsforhold, som påvirker service- og oplevelsesbranchen. Du lærer at vurdere omkostningsforholdene og at lave økonomiske beregninger og budgetter for derved at kunne udvikle virksomheder indenfor branchen.
Uddannelsen arbejder tæt sammen med praksis, og du er i praktik i minimum 10 uger.
Temaer
Uddannelsen er bygget op om fire temaer fordelt på de to år:
Service og oplevelser: Du lærer, hvad der kendetegner service- og oplevelsesbranchens praksis og udvikling. Du lærer at vurdere kundeadfærd og markedsforhold
Forretningsforståelse: Du får viden om virksomhedens interne og eksterne forhold, og lærer om omkostningsforholdene og at lave økonomiske beregninger og budgetter
Samarbejde og relationer: Du lærer om kommunikations- og ledelsesformer og træner evnen til at kommunikere digitalt og analogt
Forretningsudvikling: Du bliver introduceret til intra- og entreprenørskab, innovation og planlægningsværktøjer. Du kommer også til at arbejde med bæredygtig forretningsudvikling
Specialer
Du skal vælge ét speciale, som du vil beskæftige dig med igennem dit studie.
Hotel og restauration
Event
Specialer kan variere afhængigt af lokation.
Praktik
På dit 4. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Du vil typisk vælge en praktikvirksomhed inden for dit speciale.
På Erhvervsakademi SydVest har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet. Læs mere her.
Er du interesseret i at høre mere om Service- & Oplevelsesøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi SydVest, er du altid velkommen til at besøge os. Se hvordan her.
Der er mange virksomheder, der beskæftiger sig med service og oplevelser. Når du er færdiguddannet som service- og oplevelsesøkonom vil du derfor kunne søge mange forskellige jobs. Du vil for eksempel kunne få job som:
Eventmanager
Destinationsudvikler
Event- og messekoordinator
Servicemanager
Salgskonsulent
Projektleder
Turismemedarbejder
Kommunikationsmedarbejder
Konferenceassistent og -koordinator
Mødeplanlægger
Booking ansvarlig
Food and Beverage Manager
Gæsteansvarlig
Receptionist
Læs herunder historier om, hvor vores studerende på serviceøkonomuddannelsen har været i praktik eller fået job:
Studerende på serviceøkonomuddannelsen er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.
Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.
Ansøg
Du skal søge SU direkte på hjemmesiden www.SU.dk
Vejledning: Har du brug for vejledning i forbindelse med din SU kan du henvende dig til vores SU vejledere på mail.
På Erhvervsakademi SydVest får du den nyeste viden. Både undervisere og studerende deltager i forsknings- og udviklingsprojekter med det formål at skabe ny viden for dig og erhvervslivet.